Om Mummbai på #RF25
MUMMBAI er en fantastisk indisk madbod som hvert år samler 225 unge mennesker i en heftig atmosfære på Roskilde Festival. Vi laver Roskilde Festivalens bedste mad – indiske retter, tilberedt med masser af friske ingredienser og spicy krydderier.
Vi søger hvert år masser af musik- og madglade frivillige til at få det hele til at gå op i en højere enhed. Vi skal som altid bruge de sødeste, sjoveste & smukkeste mennesker vi kan opdrive. Kom sammen med dine venner eller alene og bliv en del af et helt specielt socialt samvær, og få en festivaloplevelse udover det sædvanlige.
MUMMBAI er åben alle 8 dage. Så allerede fra lørdag aften kan du få stillet din indiske sult. Resten af året er vi i vinterdvale, og samler kræfter til endnu en festival.
Se også undersiderne på denne side, der fortæller alt det, du bør vide, inden du sender din ansøgning afsted.
🥗🥘 Maden hos Mummbai Streetfood 🍔🥤
Indisk
Mennesker i den vestlige verden har efterhånden fundet ud af at indisk mad er vidunderlig. I London, New York og efterhånden også København, er masser af mindre indiske spisesteder skudt frem. Den orientalske krydring passer godt til de skandinaviske smagsløg, der i mange år har spist kinesisk & thailandsk mad. Indisk mad er mere udfordrende. Vi arbejder primært med det nordindiske køkken, hvor smagen af de kraftige gryderetter er i fokus.
Amerikansk
Desuden har vi en amerikanske del, hvor den fantastiske BrunchBurger med Bacon, røræg, chili-mayo & ketchup. Der nok skal få folk ud af teltene fra morgenstunden. Senere på dagen vil man kunne spise festivalens absolut bedste Vegetarburger, pommes frites, onion rings, klassisk burger & Grilled BBQ Pork Burger samt Ice Coffee & Strawberry Milkshake.
Morgenmad
Politiken har sagt, at “Morgenmaden hos Mummbai er en rejse værd”, og deres artikel siger det egentlig meget godt:
Komplet. Mummbais morgenmad er nærmest perfekt: yoghurt, smoothie, pandekager og friskbagt brød med kompot.
Som frivillig hos os må du spise løs, når du er på vagt. Og du får medarbejderrabat resten af tiden!
Læs også hvad andre siger om deres oplevelse som frivillig hos Mummbai.